Selskabslege Fest

 

Selskabslege Fest

En god fest kræver også en god selskabsleg. Dette er en rigtig god selskabsleg til at sætte festen igang. Den kan med fordel vente, til folk har løsnet lidt op i forvejen.

Først deles der 2 sedler ud til hver af gæsterne. Herpå skal de skrive 2 navne (et på hver seddel) efter eget valg, hvorefter sedlerne samles sammen, og lægges i en skål.

Nu deles selskabet op i 2 hold, f.eks herrer og damer. Damerne placeres/samles på den ene side af bordet, mens herrerne placeres/samles på den anden side af bordet. Først nu introduceres formålet med sedlerne og navnene herpå:

Dette er en afart af Gæt og Grimasser. Efter tur kommer skiftevis en person fra hvert hold op for enden af bordet. Personen skal så få sit hold til at gætte hvilket navn der står på sedlen. Det gælder om at gætte så mange sedler/navne som muligt på 1 minut. Når navnet er gættet lægges sedlen til side, og man tager en ny.

 

Der spilles af 3 omgange:

 

1. omgang: Her må man bruges både grimasser/fagter og man må sige alt undtagen selve navnet.

2. omgang: Her må man ikke bruge grimasser/fagter. Man må kun tale, dvs sige alt undtagen selve navnet.

3. omgang: Her må man kun bruge grimasser/fagter. Man må ikke sige noget.

 

Regel detaljer

Hvis en seddel er taget op inden minuttet er gået, så har man 10 sekunder til at gætte navnet, efter minuttet er gået.

Man må gerne lægge en seddel tilbage i skålen og tage en anden, hvis man synes den første var for svær.

Efter hver omgang noteres stillingen ned, og alle sedlerne lægges tilbage i skålen. Den der har fået flest sedler efter de 3 omgange har vundet selskabslegen.

 

Husk at medbringe: sedler, skriveredskaber, skål samt stopur (f.eks telefon)